Mørkegaard har over 25 års erfaring i levering af non-food kvalitetsprodukter til den danske detailhandel.
Vi stræber efter at samarbejde med leverandører og partnere, der deler de samme værdier og principper som os. Vi tror på, at dialog, gennemsigtighed og fair handelsbetingelser er nøglen til stærke og værdifulde relationer i hele værdikæden. Vores forretning bygger på langvarige partnerskaber med leverandører i Kina, Indien og Pakistan, hvoraf flere har været med fra begyndelsen.
De tætte relationer i vores værdikæde er med til at sikre, at vi kan tilbyde vores kunder en tryg oplevelse med fokus på kvalitet, fleksibilitet, og forsyningssikkerhed.








Innovation og produktudvikling
I vores mere end 25 år i branchen har kreativitet og innovation altid været hjertet i forretningen.
Med vores mange års erfaring i at spotte nye tendenser og forstå markedets behov, skaber vi skræddersyede løsninger, der er nøje tilpasset vores kunders ønsker og krav.
Vi har en passion for at skabe inspirerende, kommercielle løsninger, som kombinerer funktionalitet og innovation – altid med en ansvarlig tilgang til både produktion og produktudvikling.
Vores mål er at hjælpe vores kunder med at opnå deres visioner gennem design, der både er tidssvarende og bæredygtige.
Vi er drevet af ønsket om konstant at udvikle os, finde nye løsninger og samtidig arbejde på at reducere vores ressourceforbrug.
Certificeringer
Mørkegaard er et aktivt medlem af Amfori BSCI og kræver, at alle vores leverandører og samarbejdspartnere også er medlem af BSCI eller en tilsvarende internationalt anerkendt certificeringsordning.
For at sikre gennemsigtighed over for vores kunder er vi desuden certificeret med GOTS (Global Organic Textile Standard), GRS (Global Recycled Standard) og FSC (Forest Stewardship Council).
Som en del af vores ansvarlige tilgang til indkøb og samarbejde følger vi en omfattende Code of Conduct, der bygger på principperne i Amfori BSCI. Den fastlægger klare krav til menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljøbeskyttelse og antikorruption – både i vores egen virksomhed og i hele forsyningskæden.
Vores Code of Conduct gælder for alle leverandører og deres underleverandører og danner grundlaget for et langsigtet og bæredygtigt samarbejde.
